Forlaget Amulet. Frederiksstadsgade 11, 3. sal. tv. 1667 København. CVR.: 39816881. Facebook. Instagram. forlagetamulet(at)gmail.com. +45(23)270932. Emil Hee, Jakob Slebsager Nielsen & Paw Poulsen

Forside, UdgivelserPodcast, Bidrag, Presse, Info, Kurv


Forlaget Amulet er et litterært aktivistisk forlag.

Vi giver i redaktionen seriøs og tekstnær respons til enhver, som sender ind til vores magasin – fordi vi tager litteraturen alvorligt og engagerer os i samtalen om den, helt ned i den konkrete tekst. Det samlende for de tekster, vi udgiver, er først og fremmest deres høje kvalitet. Men selvfølgelig har vi et litteratursyn, som er vores.

Vi tror på den politiske bevidsthed, at den redder liv. Som Kirsten Thorup i 1975 og genoptrykt i Ovbidat Magasin Nr. 1 skriver: »Og jeg tror ikke min far havde begået selvmord, hvis han havde været politisk bevidst«. Et helt liv, ja, flere generationer, med formaningen om, at det er forkert at være vred. At man altid kun har sig selv at takke. Som er en politisk formaning, hvis eneste sigte er at bevare status quo. Det må være slut med denne udskamning af vreden. Med James Baldwins ord: »Neither love nor terror makes one blind: indifference makes one blind«.

Vi kæmper for en litteratur, som tør være vred, anfægtet, i affekt, og som tror på skønheden. Som nægter at gå magtens ærinde og ikke er interesseret i at gøre sig mindre, end den er. En litteratur, som forandrer verden.

/Emil, Jakob & Paw